Nyheder4. januar 2017

Geggo dropper sin far

Den 26-årige Bryggen-stjerne har fortrudt forsoning med sin far, og har nu droppet al kontakt. Det afslørede Linse forleden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wds1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det var med følelserne helt uden på tøjet og lyst til at vende om, da Stephanie ”Geggo” for snart to år siden rejste til Thailand for at se sin far for første gang i 13 år.

Og selv om Stephanie ikke var klar til at kalde Sonny for far, ville hun gerne have ham i sit liv som en ven.

Dengang var den 26-årige ”Familien fra Bryggen”-stjerne sikker på, at de med tiden nok skulle få opbygget et far-datterforhold.

Det bliver der dog ikke noget af. For nu har hun droppet al kontakt til sit faderlige ophav.

Det afslørede mor Linse forleden under sit talkshow i Ringsted.

– Da vi var i Thailand, var Geggo frisk på at give det en chance og snakke sammen. Han skulle møde Alba og alt sådan noget. Men det har hun fortrudt, fortalte Linse.

Geggos drøm om at få en far er dermed bristet – og det samme er det venskab, de havde i sinde at opbygge.

– Hun ser ham ikke, og han har heller ikke mødt Alba, lød det fra Bryggens dronning.

SE og HØR har været i kontakt med Geggo, som ikke ønsker at kommentere sit nuværende forhold til Sonny.

Læs resten af historien i denne uges SE og HØR, der er på gaden i dag.

Se flere billeder af Geggo i galleriet herunder

Galleri: Se Geggos vilde forvandling

Sponsoreret indhold