”Gift ved første blik”-Allan: Jeg er en eventyrer
Lejligheden i Sønderborg bærer præg af, at her bor en vaskeægte eventyrer.
Souvenirs fra Australien og Grønland er omhyggeligt placeret hjemme hos Allan Fehrs, hvis jagt på kærlighed kan følges hver tirsdag på DR1 i ”Gift ved første blik”.
Og faktisk er den 38-årige sønderjyde allerede på vej på sit næste eventyr.
– Jeg skal rejse. Jeg har vovet pelsen og sagt jobbet op uden at have noget andet. Jeg har to-tre ting i støbeskeen, men jeg vil meget gerne arbejde med mennesker. Jeg har kørt på autopilot længe, så nu skal jeg lige tage det lidt med ro, afslører Allan Fehrs, der ikke må fortælle, om han stadig er gift med Pernille.
Krise i ”Gift ved første blik”: Manden sked for åben dør
Sikkert er det dog, at 2016 har været et begivenhedsrigt år. Ikke alene blev han gift med en fremmed kvinde. Han vendte også retur til Danmark efter flere år i Grønland, hvor han var afdelingsansvarlig på Thulebasen.
Og opholdet i Grønland var ikke første gang, eventyreren rev teltpløkkerne op, og drog ud i verden. Han har nemlig også boet i Australien, hvor han arbejde som tømrer og hegnsopsætter.
”Gift ved første blik”-Allan: Hårdt brud sendte ham udenlands
Læs mere om "Gift ved første blik"-Allan i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.