Giganterne er i krig: Power politianmelder Elgiganten
LÆS OGSÅ: Nu reagerer Elgiganten
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
De to største elektronik- og hvidevarebutikker i vort ganske land er i krig.
Det afslører en pressemeddelelse fra den ene lejr, Power.
Heri står der, at Power har politianmeldt Elgiganten, fordi de mener, at sidstnævnte har fusket med priserne.
Direktøren fra Power, Jesper Boysen, siger det meget klart i pressemeddelelsen:
- Vi har kigget Elgigantens tilbudsmateriale igennem og har indtil videre fundet fejl i over 30 % af deres tilbud, og det er det materiale, vi har givet videre til politiet i forbindelse med anmeldelsen.
- Jeg må sige, at jeg er rystet på de danske forbrugeres vegne, for her er vi altså langt ud over almindeligt sløseri eller uopmærksomhed. Jeg vil i stedet kalde det regulært og omfattende fusk med førpriserne.
SE og HØR arbejder på at få en kommentar fra Elgiganten, men de har ikke svaret på vores henvendelse.
Derfor gør Power det
Ifølge Power har firmaet i mindst 92 tilfælde observeret, at Elgiganten angiveligt har sat en vare til salg med en falsk førpris eller slet ikke har oplyst før-prisen, som man ellers skal.
Og det er ifølge Power ikke første gang, skriver firmaet i pressemeddelelsen:
"Så sent som den 5. september 2024 rettede POWER via sin advokat henvendelse til Elgiganten med en kollegial henvisning til en række tilbud, hvor Elgiganten ikke overholdt markedsføringsloven. Dengang lød forklaringen fra Elgiganten, at ”fejlopsætningen er sket på grund af en menneskelig fejl. Dette er naturligvis meget beklageligt, og det har ikke været hensigten, at kampagnen skulle køre på denne måde”. Herefter blev de ulovlige tilbud rettet."
"I samme mail lød det samtidig: ”Elgiganten har naturligvis fokus på prismarkedsføringsreglerne og er - ligesom POWER - interesseret i, at reglerne overholdes i markedet”.