Felix skal være far for anden gang
Foto: Dan Mariegaard
Til sommer bliver Felix Smith igen far. Det er anden gang, TV-værten får den rolle.
- Det bliver i starten af juli. Marie har det godt, og graviditeten går snorlige, siger Felix Smith til BILLED-BLADET.
Læs også: Felix Smith: Det tænder jeg på
Parret har været sammen i syv år, og efter bare otte måneder sammen blev kæresten Marie Schmith gravid med deres første barn Theodor.
Om det bliver en pige eller dreng denne gang, ved parret ikke endnu. Når Theodor bliver storebror til sommer, er han næsten seks år.
- Theo glæder sig til at blive storebror og er godt i gang med den store navneleg, siger DR-værten i samme Interview.