Glædeligt gensyn med Jesper
Nu kommer der en ny dokumentar-serie om nordjyske Jesper Sørensen - bedre kendt som drengen i den gamle krop.
Danskerne har fuldt ham siden han for flere år siden lukkede os ind og fortalte om livet med en sjælden sygdom.
LÆS OGSÅ: Kæmpe festdag: Nu går Jespers drøm i opfyldelse
Jesper lider af sygdommen progeria, det er en genetisk fejl, der får kroppens celler til at ældes alt for hurtigt. Gennemsnits levealderen for folk med progeria er bare 13 år. I dag er Jesper 17 år, og klar med et nyt dokumentarprogram.
LÆS OGSÅ: Jesper indsamlede 300.000 kroner
I sommer lykkedes det nemlig Jesper Sørensen at få sit største ønske opfyldt. Takket være donationer fik han arrangeret et stævne for folk fra hele verden med progeria, som blev afholdt i Nordjylland i august.
Her fik Jesper, der er den eneste dansker med den sjældne sygdom, mulighed for at møde ligesindede.
LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen opfyldte Jespers drøm
Første afsnit af den nye dokumentar "Jespers store sammentræf" bliver sendt næste tirsdag, mens man allerede i aften kan se eller gense programmet "Jesper i de voksnes rækker".
Det blev sendt i 2011 og her følger man Jesper Sørensen gennem syvende klasse og mens han planlægger sin konfirmation, som er en skelsættende dag for drengen i den gamle mands krop.