Nyheder4. februar 2022

God fornøjelse i køen: Vådt, blæsende og køligt weekendvejr

Der er dømt fuld hammer på genåbningen. Desværre er der også dømt kedeligt vejr i denne weekend, hvor der bliver blæst, regn og køligt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211013-211750-5-1920x1279we.jpg
 Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Weekenden nærmer sig med hastige skridt.

Men det er nok ikke det mest sexede at bevæge sig udendørs.

Så se du bare at find de fede serier frem.

Og paraplyen.

Og windbreakeren….

Hvis du alligevel skal ud og måske fejre første fredag siden genåbningen.

For der er ikke meget at se frem til, når det kommer til vejret.

Den kommende weekend bliver nemlig, hvad nogle nok vil kalde typisk dansk vintervejr med blæst, nedbør og halvkølige temperaturer.

Inden da byder vejret på en fredag med stedvis lidt regn, og i løbet af dagen vil der komme mere udbredt regn fra nordvest.

Det fortæller Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

Mange havde ellers set frem til lige præcis denne weekend, hvor der er dømt genåbning af nattelivet.

Men det bliver både koldt og vådt at stå i kø til diskotekerne, som forventes proppet til det maksimale.

Så når du har spist, spilles beerpong, har fået nappet de sidste blå ugleshots og forfesten lakker mod enden, skal du ikke kun dress to impress, inden de fede dancemoves skal støves af.

Det er nemlig også en god ide at tage paraplyen med og den store jakke på, når du skal i byen.

Temperaturerne vil kun nå op omkring fire til syv graders varme, oplyser meteorologen Lars Henriksen. Natten til lørdag vil de falde til mellem frysepunktet og fire graders varme.

Der vil desuden efterhånden være opklaring de fleste steder, men i aften- og nattetimerne kan der også komme byger, der kan være med slud eller hagl.

Lørdagen starter dog med sol, og der kan komme byger "hist og her", som kan være med tøsne. Men i løbet af dagen bliver der mere og mere skyet, og senere vil Vestjylland opleve regn.

Til gengæld vil den østlige del af landet få mest sol at se. Temperaturerne vil være på omkring fire til seks grader. Natten til weekendens sidste dag vil de typisk ligge på én til fem graders varme.

Inden der kan tages hul på en ny uge, vil den sydøstlige del af landet i første omgang søndag blive mødt med regn eller slud.

- Ellers bliver det en dag, hvor der kommer byger, der kan være med slud eller måske tøsne. Og så iblandet lidt sol, siger Lars Henriksen og fortæller også, at det bliver en dag med "vekslende vejr".

Der bliver tre til seks graders varme.

God bytur(e)!!

Sponsoreret indhold