Nyheder17. oktober 2022

Godt nyt til Tinka-fans: Lover huer til alle

Ingen børn kommer til at græde i år over manglende røde nissehuer, hvis det står til Salling Group
Tinka
Josephine Chavarria Højbjerg spiller for tredje gang rollen som Tinka, når julekalenderen "Tinka og Sjælens Spejl" får premiere den 1. december.
 Foto: TV 2

Meget tyder på, at forældre med Tinka-glade børn, allerede nu kan have ro i maven over det kommende nissehuseræs.

For efter der udbrød en regulær krise blandt børneforældre i 2019, da butikkerne pludseligt løb tør for den populære, røde Tinka-nissehue, lyder det nu, at det ikke vil komme til at ske igen.

Sådan lyder det selvsikkert fra indkøbsdirektør for nonfood i Salling Group, Henrik Schmidt i en pressemeddelelse.

– Vi har indkøbt rigtig, rigtig mange nissehuer, så børnene ikke skal gå forgæves efter Tinkas røde nissehue, som jo i tidligere år har vist sig at være yderst populær blandt børnene. Foruden nissehuen kan man også sikre sig en masse andet Tinka-merchandise, som er til salg i et begrænset omfang, siger Henrik Schmidt.

Tiden må dog vise, om tredje gang er lykkens gang for Salling Group, når julekalenderen ”Tinka “g Sjælens Spejl” får premiere den 1. december.

Det er nemlig tredje julekalender i rækken, hvor seerne kan følge Tinka, der er halvt nisse og halvt menneske og hendes ven Lasse på deres spændende eventyr.

Tinka-nissehuen kommer til at koste 12 kroner, hvorad de 2 kroner bliver doneret til Julemærkehjemmene.

Foruden nissehuen, så bliver det muligt at købe alt fra samlealbum til de 48 unikke samlekort til nattøj, tøj, strømper og sengetøj.

Alle varerne kan købes i landets mange Bilka, Føtex og BR-butikker.

Sponsoreret indhold