Grand Prix-nedtur: Vi tabte stort
Teksten i "Should've known better" fik en profetisk klang, da det ret tidligt under point-givningen i årets Melodi Grand Prix lørdag aften stod klart, at Danmark ville ende med en bund-placering i sangdysten.
Læs også: Grand Prix-stjernen Carola: Laver en "Madonna"
Den 21-årige gademusikant Soluna Samay vandt slet, slet ikke de europæiske hjerter, men scorede kun sølle 21 point i konkurrencen. Det placerede os på plads 23. - blandt i alt 26 konkurrerende lande.
Det er det ringeste resultat siden 2002.
Som DR's egen kommentator Ole Tøpholm modløst sagde ret tidligt under point-givningen:
- Vi må erkende, at den danske sang fuldstændig er druknet i grand prix'et.
Læs også: Soluna Samay: Her er er min kæreste
Til gengæld ryddede vores naboland Sverige nærmest bordet med sangen "Euphoria", som den svenske Lady Gaga-look alike Loreen udførte med sikker stil. Det fik hun hele 372 point på.
Sejren er Sveriges første siden 1999 - og Loreen er nu kommet i fornemt selskab med landsmændene Abba, Carola og Herreys.
Soluna Samay kan der imod tage slukøret hjem til Danmark med Remee og Chief 1, som komponerede den danske taber-sang.