Nyheder4. januar 2017

Grand Prix-vinder skal opereres i hjernen

Skal have fjernet tumor i lillehjernen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lise.jpg
 Foto: All Over Press)
Den tidligere vinder af Dansk Melodi Grand Prix, Lise Haavik, skal opereres i hjernen. Operationen skal foregå på tirsdag på Odense Universitetshospital.
Her skal lægerne forsøge at fjerne en knude i lillehjernen. Knuden er heldigvis godartet. Lise Haavik fortæller om den forestående operation på Facebook. - Har vidst det et par måneder, og nu er tiden kommet. På tirsdag skal jeg have fjernet den godartede knude jeg har i lillehjernen. Er sat ud af spillet et par måneder fra tirsdag, men vender stærkt tilbage i marts. Jeg er ok. Har de bedste mennesker omkring mig, skriver Lise Haavik på Facebook.
Hendes opslag har på bare tre timer resulteret i et hav af 'god bedring'-svar fra nær og fjern. Det er ikke første gang, at Lise Haavik skal under kniven i en større operation.
I 2001 blev hun opereret for kræft i skulderen og er i dag helt kureret for canceren. Hun er født i norske Narvik men flyttede sammen med sine forældre til Danmark som tiårig. I 1986 vandt hun Dansk Melodi Grand Prix sammen med John Hatting i duoen Trax med sangen 'Du er fuld af løgn.
https://imgix.seoghoer.dk/hatting.jpg

John Hatting og Lise Haavik vandt ikke de første to gange, de deltog i Dansk Melodi Grand Prix.

Og derpå kom hun til at repræsentere Danmark i Det Internationale Melodi Grand Prix i sit fødeland i Bergen samme år. Hun blev senere gift med og skilt fra John Hatting, der døde i 2013. Lise Haavik har i mere end 20 år været gift med bulgarske Stanislav Donek. Sammen har de børnene Alexander og Nina.

Sponsoreret indhold