Nyheder26. juli 2016

Gravid Fallulah aflyser koncerter

Den højgravide sangerinde Fallulah har set sig nødsaget til at aflyse flere af sine koncerter i udlandet, da hun ikke må flyve.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/falll.jpg
 (Foto: All Over Press)

Den danske sangerinde Fallulah fik sit helt store gennembrud med hitsangen "Out of It", der også var intronummeret til den populære tv-serie "Lykke".

Siden Fallulah, der har det borgelige fødenavn Maria Christina Apetri, for alvor fik gang i sin musikalske karriere tilbage i 2011, har tingene også ændret sig i sangerindens privatliv. 31-årige Fallulah venter nemlig sit første barn sammen med kæresten Thomas Holm.

Højgravide Fallulah, der er sat til at nedkomme i efteråret, har dog måtte indse, at graviditeten også påvirker hendes arbejdsliv. På sin Instagram-profil har hun netop offentliggjort et billede med teksten "Sorry", hvor hun fortæller, at hun må aflyse flere koncerter.

- Kære Istanbul og Bukarest! Jeg er virkelig ked af at skulle fortælle jer, at jeg ikke kommer til at spille til årets Masstival Festival sammen med de dejlige kvinder Sia, Oh Land og Selah Sue. Jeg er blevet frarådet at flyve udenlands så sent i min graviditet, og det bliver jeg nødt til at respektere. Jeg er så ked af det, vær sød at invitere mig næste år, skriver Fallulah i billedteksten til sit billede.

Fallulah skal efter planen stadig spille på Smukfest i Skanderborg i august.

Se Fallulahs billede her:

Sponsoreret indhold