Nyheder28. september 2016

Kærligheden brast: Grevepar går hver til sit

Efter ti års ægteskab skal prins Joachims grevevenner på Egeskov Slot - Caroline og Michael Ahlefeldt - skilles.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-655256.jpg
 Foto: All Over

Af Liv Marie Rasmussen

Efter ti uforglemmelige år har Egeskov Slots kendte grevepar, Caroline og Michael Ahlefeldt, valgt at lade sig skilles.

Det skriver de i en pressemeddelelse til fyens.dk.

Grevparret er nære venner med prins Joachim og deltog sammen til prinsens andet bryllup med prinsesse Marie tilbage i 2008.

Desuden er prins Joachim fadder til parrets eneste søn, Julius, der i september 2007 blev døbt.

Familien Ahlefeldt har i flere år været tæt knyttet til det danske kongehus, da den 51-årige greves forældre var nære venner med dronning Margrethe.

Og i 2011, da prins Vincent skulle døbes, havde Michael Ahlefeldt også den ære at blive udvalgt som fadder til den lille nye prins.

Udover Julius har parret også den syv-årige datter, Iselin.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-592837.jpg
 Foto: All Over

Greverne Caroline og Michael Ahlefeldt sammen med børnene Julius og Iselin til datterens dåb i 2009. FOTO: All Over

Ifølge pressemeddelelsen slår slotsejerne fast, at de fortsat vil spille en stor rolle i hinandens liv "som venner og nær famillie".

-Af hensyn til vores to små børn er det ikke muligt, at vi kommer til at knytte yderligere kommentarer til denne meddelelse, skriver parret i pressemeddelelsen ifølge fyens.dk.

Skilsmissen, der ifølge den fynske netavis har forgået ganske udramatisk, bliver næppe til den store skilsmisseskandale, når det kommer til Egeskov Slots fremtid.

Ifølge fyens.dk, der har gennemgået ejerforholdene på slottetsadresse, er det nemlig grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der er eneejer af samtlige virksomhedsaktiviteter på slottet.

Det er ikke første gang i år, at et adeligt par vælger at gå fra hinanden. Tilbage i august valgte eks-komtessen Camilla af Rosenborg at gå fra sin 20 år ældre mand Mikael Rosanes efter at have dannet par i 25 år.

Sponsoreret indhold