Grevinde Alexandra: Supersnobbet
Da Alexandra og Joachim blev skilt, kom det frem, at Alex havde været en særdeles skrap frue, specielt over for sine tjenestefolk.
Her næsten 5 år senere lader det til, at grevinden på ingen måde har sluppet sine fine fornemmelser.
Da hun for nylig var på ferie i Tyrkiet sammen med sin nuværende mand Martin og sønnerne Felix og Nikolai, havde hun således en barnepige med, så hun og gemalen kunne få tid sammen uden børn, skriver Anne P. Bennike i HER og NU.
Godt gammeldags
Det er sikkert helt normalt i de finere kredse, men hvad der til gengæld virker særdeles påfaldende, er, at den faldne prinsesse stadig forlanger, at de unge piger tiltaler hende De og ikke nok med det: Grevinden forlangte under ferien sydpå ligeledes, at babysitteren sagde De til Felix og Nikolai.