Nyheder1. september 2016

Grünewald om søns misdannelse: Er det min straf?

”Vild med dans”-værtinden Sarah Grünewald og hendes kæreste Rasmus blev tidligere på året forældre til en lille søn med læbe-gane-spalte – og det satte tankerne i gang hos ”Vild med dans”-værtinden. Hun tænkte for eksempel, om det var en form for straf
https://imgix.seoghoer.dk/media/6ed8dc14357e4ffdbbbaa47bbc4c1031.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

I slutningen af marts fik Sarah Grünewald og kæresten Rasmus en lille søn.

Forældreparret og den lille guldklump fik dog en lidt anderledes start på livet, for den lille søn var født med læbe-gane-spalte.

Misdannelsen opdagede forældreparret ved den såkaldte 20 ugers scanning, og nyheden satte tankerne i gang hos Sarah Grünewald.

Det fortalte hun torsdag, da hun gæstede ”Go’ Morgen Danmark”:

- Vi ville jo bare gerne have et barn, der var fint og perfekt, fortalte Sarah Grünewald, inden hun tilføjede, at nyheden om misdannelsen satte tankerne i gang hos den vordende mor:

- Hvorfor skal det ramme os? Og jeg tænkte, er det min straf, at det går ud over min søn? Er det nu, jeg skal have én på hatten, fordi jeg i min fortid har været på kant med loven og ikke har været så god ved mig selv, fortalte Sarah Grünewald i interviewet med ”Go’ Morgen Danmark”.

Da lille Luis kom til verden, valgte Sarah Grünewald, at hun ikke ville have ham op på sin mave lige efter fødslen. Og det var der en særlig grund til, fortalte ”Vild med dans”-værtinden torsdag morgen.

- Det er noget, jeg aldrig får igen, men jeg var skide bange for, hvordan han ville se ud. Det var en dum beslutning, og der gik også et par dage, før jeg fik en moderfølelse.

Kærligheden til lille Luis er dog ikke til at tage fejl af. Sarah Grünewald lægger ofte billeder på Instagram af sin lille guldklump – både før og efter at han har gennemgået en operation, der har lukket hullet i sin læbe.

Se billeder af Sarah Grünewald herunder:

Sarah Grünewalds flotteste "Vild med dans"-kjoler

Sponsoreret indhold