Gry Bay: Nomineret til Oscars

Amerikanerne er vildt begejstrede for den danske pornofilm "All about Anna", som har Gry Bay i hovedrollen. Den erotiske film er netop blevet nomineret til hele fire AVN Awards, som er pornoindustriens svar på Oscar.
- Det er godt nok, siger hovedrolleindehaveren om nomineringerne til seoghør.dk.
Gry bliver hjemme
"All about Anna" er, ifølge Ekstra Bladet, nomineret i kategorierne "Bedste udenlandske film", "Bedste soundtrack", "Bedste dvd-æske" og "Bedste internetside", og priserne bliver uddelt ved den legendariske prisuddeling i Las Vegas den 10. januar 2009, hvor årets "Bedste analscene" og "Bedste fod- og ben-fetich" også skal findes.
Det bliver dog ikke Gry Bay selv, som kommer til at slæbe statutterne med hjem.
- Jeg regner ikke med, at jeg skal derover. Jeg har i hvert fald ikke hørt noget endnu, fortæller skuesspilleren, som er overraskket over, at filmen, som er fra 2005, stadig er populær og topaktuel.
- Jeg havde ikke regnet med, at det blev ved og ved, men det er jo meget godt - så kan det jo være, at der kommer nogle penge på et tidspunkt, smågriner den nominerede Gry Bay.