Nyheder5. januar 2017

Håndboldstjerne fik datter med Downs syndrom: Magda er en gave

Den tidligere landsholdsspiller Rikke Nielsen har nu lavet et håndboldhold for udviklingshæmmede børn i Nordjylland. Her lærer hun, at det uperfekte er perfekt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rikke_nielsen_og_magda_68.jpg
 Foto: All Over Press

De små ben iler hen over jorden, dørhåndtaget bliver trykket ned, og et hej bliver ignoreret, mens øjnene stråler.

Syvårige Magda har så travlt med at komme til den ugentlige håndboldtræning, at hun ikke ænser andet.

– Magda synes, det er fedt at gå til håndbold med nogle, der minder om hende selv. I alle andre sammenhænge stikker hun altid ud på en eller anden måde, smiler Magdas mor.

Hun hedder Rikke Nielsen, er tidligere håndboldlandsholdsspiller og er hver mandag træner for sin datter og 39 andre udviklingshæmmede børn i Gistruphallen.

Da hun for otte år siden var gravid med Magda, og den sædvanlige nakkefoldsscanning var overstået, forventede Rikke Nielsen, at det var en sund og rask pige, der voksede i maven på hende. Men da fødslen var overstået, kunne hun hurtigt fornemme, at der var noget galt.

Efter en uges tid og utallige prøver var der ingen tvivl. Rikke måtte indse realiterne: Magda havde Downs syndrom.

– Så tænkte jeg: ”Fuck, hvad betyder det for os?”. Jeg var virkelig i krise og ude i en masse skyld og skam.

Da den nybagte familie fik lov til at forlade hospitalet, var de fleste af Rikkes forestillinger smadret.

– Jeg ville være gået til babysvømning og i mødregruppe. Og det følte jeg ikke, jeg kunne med et handicappet barn. De første tre-fire måneder græd jeg meget. Andre dage tænkte jeg: ”Det skal jeg nok klare”. Jeg var så sårbar.

Langsomt gik det dog op for Rikke, at det var en gave, der var havnet i hendes hænder.

– Det slog mig, at det handlede ikke om Magda, men om mig. Alle ville jo snakke med Magda, og hun var glad. Derfra tænkte jeg: ”Den skal jeg nok klare”.

Du kan læse resten af det rørende portræt i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold