Nyheder12. december 2017

"Hammer" fra "Rigtige Mænd" hasteindlagt

Jan ”Hammer” Lund, der blev kendt i det meste af Danmark i DR1-successen ”Rigtige Mænd”, fik sig i weekenden en slem forskrækkelse, men han var på toilettet. Han fik det pludselig dårligt og blev hastet på hospitalet i ambulance, for lægerne frygtede, at han havde fået alvorlige hjerteproblemer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hammer.jpg
 Foto: Lars Aarø

Lørdagen begyndte stille og rolig, men endte alt andet for Jan ”Hammer” Lund.

Den smilende og gæve håndværker fra Egå ved Aarhus blev nemlig akut hastet på hospitalet, fordi lægerne frygtede, at han havde fået et alvorligt hjerteproblem.

Det skriver BT.

Mangler du den perfekte julegave? Køb den her på fem minutter!

”Hammer” – som hele Danmark lærte at kende i DR1-successen ”Rigtige Mænd” – fik det pludselig dårligt lørdag formiddag, da han befandt sig hjemme på sit toilet. Han ringede til lægevagten, der straks sendte en ambulance, for symptomerne indikerede, at han måske havde alvorlige problemer med sit hjerte.

- Jeg var rigtig bange. For det gjorde satme ondt. Der flyver lige nogle ting igennem hovedet på en. Også med familien. For lige pludselig havde jeg to drops, en i hver arm og blev sendt af sted med udrykning, forklarer ”Hammer” til BT og tilføjer, at det føltes som om, at der ”stod en elefant på hans brystkasse”.

Lægerne frygtede, at der var tale om en indsnævring af hovedkransåren, og at ”Hammers” hjerte derfor ikke pumpede optimalt. Derfor blev hans hjerte scannet, og han blev indlagt til observation. Heldigvis kunne ”Hammer”, hans hustru og parrets tre børn ånde lettet op. Der var ikke tale om en indsnævring af hovedpulsåren, og hjertet slog, som det skulle.

Alligevel kalder ”Hammer” den ubehagelige oplevelse for et ”vink med en vognstang”, og han vil nu sørge for at drosle lidt ned fra alle sine mange jobs og passe lidt bedre på sig selv. Det bliver dog nemmere sagt end gjort, for ”Hammer” arbejder i dag som både brandmandsportør hos Aarhus Lufthavn, som deltidsbrandmand hos Østjyllands Brandvæsen, og han bruger også en del tid som tillidsmand.

Mangler du den perfekte julegave? Køb den her på fem minutter!

- Det var helt klart en advarsel til mig. Jeg har derfor besluttet mig for at geare ned og blive bedre til at sige nej. For der er stadig mange ting fra programmet, der gør, at jeg har så mange bolde i luften, forklarer ”Hammer” til BT.

I ”Rigtige Mænd” var ”Hammer” en af de smådovne og overvægtige håndværkere, der skiftede bajere og basser ud med grøntsager og motion. I dag lever ”Hammer” langt sundere end før programmet for tre år siden.

Herunder kan du se et galleri med de gæve håndværkere fra det populære program:

"Rigtige mænd"

Sponsoreret indhold