"Hammerslag"-værten vild med musik: - Jeg er også dj
Fredag aften var lige en aften efter Christian Degns hoved. Her var han nemlig til P3 Guld i København, og den populære ”Hammerslag”-vært er vild med musik.
- Jeg er vild med musik, og jeg er også ret vild med P3. Gud hvor lyder det åndsvagt. Jeg kører jo så meget, jeg må være den DR-medarbejder, der sandsynligvis kører mest rundt i landet, så jeg hører bare meget radio, fortalte Christian Degn, da SE og HØR mødte ham på den røde løber.
Sæsonafslutning: Vidste du dette om ’Hammerslag’?
”Hammerslag”-værten fortalte dog også, at han ikke nøjes med at lytte til musik. Næh… han arbejder faktisk også som dj ved siden af jobbet som DR-vært.
Det var blandt andet Christian Degn, der sammen med sin bror stod bag dj-pulten, da DR-kollegaen Thomas Skov blev gift i sommers.
Du kan se interviewet med Christian Degn i videoen øverst i artiklen. Eller herunder: