Heldigt for Jarlov: Nu deler de den historisk dårlige rekord
Man siger, at én ulykke sjældent kommer alene, og det var i den grad tilfældet i dette års udgave af "Vild med dans".
For ikke nok med at folketingspolitikeren Rasmus Jarlov scorede et historisk dårligt antal point, da han fik bare fire point for sin cha-cha-cha, så fulgte skuespilleren Sami Darr op på den fadæse ved også at score sølle fire point.
Det skete, da han forsøgte at imponere dommerne med en vals danset til "Queen of my heart" med Westlife.
De to nydansere kan altså trøste sig selv med, at de nu deler den historisk dårlige pointrekord.
Og så er det aldrig set før i "Vild med dans"-historien, at hele to par er kommet så dårligt fra start.
Heldigvis kan begge par dog glæde sig over, at de stadig er med i danseprogrammet. Der var nemlig ingen, der røg ud fredag aften. Men de dårlige point må både Sami Darr og Rasmus Jarlov tage med videre til næste fredag. Her må vi så håbe, at benene er kommet i bedre dansehumør.
[node:aller-related-content]