Hella Joof gør det for motionens skyld
I aften er der premiere på Vild med dans, hvor Hella Joof er en af det helt store navne. Men det har også taget flere år at overtale hende til at være med.
Nu har hun langt om længe overgivet sig, og Hella Joof afslører nu, hvorfor hun sagde ja. Det viser sig, at det ikke kun er lysten til at lære de forbudte trin, der driver værket. Skuespilleren har også en mission om at få strammet kroppen op.
Læs også: Hella Joof vælter i penge
- Nu har jeg så besluttet, at jeg vil have skovlen under min krop. Det er noget med at overvinde sig selv - også fysisk. Specielt når man som jeg ikke har lavet en skid motion i halvandet år, fortæller Hella Joof til Ekstra Bladet.
Og Vild med dans er et ganske udmærket sted at smide et par overflødige kilo. Da Kirstie Alley, Hollywood-skuespilleren - som er berømt og berygtet for sin evige elevatorvægt - var med i den amerikanske udgave smed hun over 30 kilo. Og da Kelly Osbourne dansede rundt smed hun 25 kilo.
Hella Joof er parat til at gå all-in på sit nye projekt, selvom hun ved, det bliver hårdt.
Læs også: Hella Joof glæder sig til at blive mormor
- Her er ingen muligheder for at kvitte. Ikke noget med at få brev med hjemmefra om lovlig grund eller andet. Det er bare med at køre på og være sej, siger Hella Joof, som danner par med Tobias Karlsson - men altså kun på dansegulvet.