Helle Thorning: Min mand er ikke bøsse
Statsminister Helle Thorning-Schmidt tager nu det helt usædvanlige skridt at dementere rygterne om, at hendes mand Stephen Kinnock er bøsse.
Det sker i dag, lørdag, i dagbladet Politiken - i et stort opsat interview med Helle Thorning samt et debatindlæg, som statsministeren og hendes mand selv har skrevet.
- Det er ikke sandt. Og det bliver aldrig sandt, siger Helle Thorning-Scmidt om homo-rygterne, der begyndte at florere i det politiske miljø og blandt journalister efter i forbindelse med parrets skattesag i 2010.
Læs også: Helle Thorning mødte sin dobbeltgænger
- Det var rigtig svært for familien, måske særligt for børnene, at blive mødt med den slags rygter, siger Helle Thorning-Schmidt til avisen.
Om tre dage går Skattesagskommissionen i gang med sine afhøringer i forbindelse med parrets skattesag
Fra formanden for kommissionen fik Helle Thorning-Schmidt for nylig en rystende besked. Det var det hendes egen revisor, der startede homo-rygterne.
Det oplyste kommissions-formanden statsministeren om i et brev for en uge siden. Ifølge Politiken har revisoren har udtalt sig om Stephen Kinnocks seksualitet under et møde med Skat København.
- Han kommer ikke til at lave vores selvangivelse igen, siger Helle Thorning-Schmidt.
Læs også: Mascha: Raser mod Helle Thorning
- Vi lever usædvanligt, fordi vi ikke bor det samme sted. Han bor nu i London, og jeg bor i København. Men vi har dannet par i 20 år. Vi har for længst fejret kobberbryllup. Vi lever et familieliv, som vi mener fungerer for os og vores to børn, fastslår hun.
Læs parrets meddelelse: Vi vil aflive myter om vores privatliv