Helle Thorning om datterens seksualitet: Jeg er meget stolt af hende
Det har været en test for 50-årige Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock, at deres yngste datter Camilla sprang ud som lesbisk for tre år siden.
Det fortæller de til SE og HØR, da vi møder dem til receptionen på den bog, der kom med nyheden om datterens seksuelle præferencer.
I bogen ”Hvad man ikke dør af”, som er en skildring af den garvede socialdemokrats liv, fortæller Helle Thorning om den dag, hendes dengang 15-årige datter sprang ud.
Det har efterfølgende fået stor opmærksomhed, men landets første kvindelige statsminister fortryder ikke, at hun har åbnet op om noget så privat.
– Jeg vil gerne fortælle hele verden, at jeg er meget stolt af hende, fordi hun lever det liv, hun gerne vil leve, og træffer de valg, som er de rigtige for hende, siger hun med stolthed i stemmen.
Danske skatteydere betalte for Helle Thornings datter
Artiklen fortsætter under billedet ...
Wafande imponeret over Helle Thorning
Ærlig Helle Thorning om sit ægteskab: Der er op- og nedture
Stephen bakker op
Det er ikke kun hovedpersonen i bogen, der støtter op om 18-årige Camillas beslutning.
Også Helles 47-årige mand Stephen Kinnock har kun støttende og rosende gloser om sin modige datter.
– Camilla er en meget stærk person, og hun kan godt lide at fortælle sandheden meget direkte, siger han til SE og HØR.
Man kan måske forestille sig, at det er en svær situation pludselig at stå i som familie, at éns unge datter tager det modige spring ud som lesbisk. Og det har nok ikke gjort situationen nemmere, at den lille passage i bogen, der handler om Camillas seksualitet, bliver talt om af stort set alle medier i lille Danmark.
Men det har familien taget med oprejst pande.
– Det var ikke så svært for os som familie, fordi Camilla er meget åben og direkte som person. Så det hænger rigtig godt sammen med at komme ud med det i bogen og fortælle om, hvem hun er, lyder de afsluttende ord fra Stephen Kinnock.