
Helle Thornings vilde forvandling: Fyldt med botox

Kaffen var tæt på at komme i det gale rør, da den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt, 51, tonede frem på TV2 mandag morgen.
De friske ”Go’morgen Danmark”-seere kunne nemlig se ekspolitikeren med, hvad der ligner en ny ansigtsform.

Og der er da også sket noget drastisk, lyder det fra Botoxbehandleren Kim Novaa.
– Hun har fået filler i kinderne, det er helt sikkert. Og så har hun fået lavet læbekanten med filler og så stadig Botox mellem øjnene og i panden.
Artiklen fortsætter efter billedet ...

Både kinder, læber og pande har været under kærlig behandling, lyder analysen. (Foto: Peter Grosen)
- Filler i kinderne kan være rigtig flot på kvinder plus 40, hvis det bliver lagt korrekt, men man skal bare ikke kunne se det, fortæller hud- og ansigtseksperten, som dog understreger, at Thorning heldigvis ikke er ”pumpet op som en badebold”, som han mener, grevinde Alexandra var en overgang.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Det så noget mere naturligt ud hos Helle Thorning i 2007. (Foto: All Over Press)

Galleri: Helle Thornings botox-rejse
Kom til mig, Helle
Den kendte behandler mener at vide, at ”Gucci-Helle” nok engang har været hinsidan for at få strammet ansigtet op, og at det er en del af problemet.
– Hun har fået en ny behandler, for hendes Botox ligger anderledes, end det plejer.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Den anerkendte Botox-behandler Kim Nivaa er ikke i tvivl. Helle Thorning har fået både filler og Botox. (Foto: All Over)
– Så vidt jeg ved, bliver hun behandlet i Sverige, og det ligner også sådan en typisk svenskerbehandling, hun har været udsat for.
– Det er lagt lidt gammeldags, og der er ikke taget hensyn til ansigtets dynamik, lyder det fra Kim Novaa, som samtidig er klar med et godt tilbud til socialdemokraten.
– Det må være på tide, at hun kommer til mig for at få det lavet ordentligt!
