Nyheder1. april 2015

Hemmelig fan driver gæk med Oh Land

Den danske sangerinde har modtaget et gækkebrev fra en hemmelig fan
Sangerinden Oh Land har modtaget et gækkebrev i forbindelse med påsken, og den 29-årige dansker har svært ved at gætte, hvem brevet kommer fra.
Sangerinden Oh Land har modtaget et gækkebrev i forbindelse med påsken, og den 29-årige dansker har svært ved at gætte, hvem brevet kommer fra.
 Foto: Thomas Laursen




Det ser ud til, at hun skal til at købe et påskeæg til en hemmelig fan.

Sangerinden Oh Land har nemlig modtaget et gækkebrev i forbindelse med påsken, og den 29-årige dansker har svært ved at gætte, hvem brevet kommer fra.

- Jeg føler mig som den heldigste person i hele verden, når jeg modtager et gækkebrev så smukt som dette. Gad vide hvem det kommer fra, skriver "Renaissance Girls"-hitmageren på sin Instagram-profil om et billede af gækkebrevet, der er fyldt med børnetegninger og er adresseret til danskerens adresse i USA.

Sangerinden har en måneds tid til at gætte, hvor brevet kommer fra, inden hun begiver sig ud på sin nordamerikanske turné, der begynder den 3. maj i Washington.

Og det lader til, at sangerinden glæder sig til at spille for sine amerikanske fans.

- Hermed annoncerer jeg min turné på den amerikanske østkyst. Kom ud og dans med mig! skriver hun i hvert fald på Instagram om et billede, der viser alle datoerne for Oh Lands amerikanske koncerter.

Foruden Washington lægger den danske superstjerne med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius blandt andet vejen forbi storbyer som New York, Boston og Philadelphia.

Se gækkebrevet her:

I feel like the luckiest person in the whole world when receiving a letter ( gækkebrev) as beautiful as this.... Wonder who it's from

Et billede slået op af OH LAND (@ohlandmusic) den 31. Mar 2015 kl. 4:44 PDT

Sponsoreret indhold