Nyheder3. september 2012

Henrik Boserup: Sådan scorede han TV2-bossen

Mesterkokken fik fingrene i sin nye kæreste, ved at drikke sig i hegnet
Kendiskokken Boserup scorede TV2-bossen Wexø en sen og meget våd nat på TS Bar i København
Kendiskokken Boserup scorede TV2-bossen Wexø en sen og meget våd nat på TS Bar i København
 Foto: All Over

Luften var tyk af amoriner, da kokken Henrik Boserup i går aftes dukkede op på den røde løber til Zulu Comedy Galla.

Med under armen havde han nemlig sin nye kæreste, den tidligere TV-vært og nuværende chef for TV2 Networks Maiken Wexø.

De to turtelduers forhold begyndte dog på en hel særlig måde.

Læs også: Kendt TV-kok anklages for fusk

For fire uger siden var Henrik Boserup nemlig "Ugens Brandert" i SE og HØR, da han på en ualmindelig våd bytur endte på TS Bar i København.

Her drak han sig så fuld, at han knap nok kunne stå på benene, og flere gange væltede han ind over stakkels Maiken Wexø, som han prøvede at kysse, inden han igen faldt i søvn i sofaen.

Læs også: Henrik Boserup trynet af politiet

TV2-bossen blev ihærdigt ved med at prøve at få kendiskokken til at drikke lidt vand.

- Tag lige en tår vand mere, så går vi hjem, tiggede hun ham.

Et eller andet må Henrik Boserup i sin brandert alligevel have gjort rigtigt, for på den røde løber stod Maiken Wexø stolt ved hans side og proklamerede, at de to TV-mennesker nu er et par.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/cfffa5334311403c92f2b76a4df01a82.jpg


Årrrrhhhh.... Der var ikke et øje tørt på den røde løber - ligesom der ikke var en tør plet i Henrik Boserups hals for fire uger siden på TS Bar... (Foto: All Over)


Sponsoreret indhold