Henrik Bruhn: Tiltalt for bedrageri
Han har før været på kant med loven, og nu skal skuespilleren og komikeren Henrik Bruhn endnu engang møde op i retten, hvor han er tiltalt for svindel for et samlet beløb på cirka 110.000 kroner.
- Jeg kan bekræfte, at der er rejst tiltale mod Henrik Bruhn. Han er tiltalt for bedrageri, og vi efterforsker en anden sag også, siger politiadvokat Per Kiel Lauritsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.
Læs også: Basim: Storebror dømt for svindel
I den anden sag, politiet efterforsker, har Henrik Bruhn angiveligt svindlet for op mod 350.000 kroner, ligesom han står anklaget for at have oplyst en for lav indkomst til Skat.
Det er langt fra første gang, at Henrik Bruhn, der i øjeblikket er aktuel i Erik Clausens film "Frihed på prøve", kommer i fokus på grund af sine tvivlsomme forretningsmetoder.
Han har blandt andet siddet fængslet i Tyskland for bedrageri, og allerede i 2006 skrev Ekstra Bladet om den dengang tykke komikers forsøg på at lokke danskere til at tjene hurtige og nemme penge online. TV2's "Operation X" har også tidligere bragt Bruhn i fedtefadet på grund af hans lidt for smarte online-forretninger.
Læs også: Søren Hansen: Tiltalt for svindel
- Jeg er i chok over man kan angribe de metoder. Hvad angår retssagen, så glæder jeg mig til at få sat punktum i de sager, siger hovedpersonen selv til B.T.
Der endnu ikke sat en dato på, hvornår Henrik Bruhn skal møde ved Retten i Viborg, hvor han risikerer at blive idømt en fængselsstraf.