Her er 21 facts du – måske – ikke vidste om Kim Larsen
Hele Danmarks ”Nationalskjald” blev født før aborten blev fri, og han sov stille ind en søndag morgen i slutningen af september.
I dag kom det således frem, at Kim Larsen er død. Han sov ind omgivet af sine seks børn og sin hustru søndag morgen, 30. september.
For at hylde musikeren har vi på SE og HØR samlet 21 facts om hele Danmarks Larsen.
Du kan se de sjove facts i bunden af denne artikel.
Kim Larsens interesse for musik begyndte tidligt.
Allerede da Kim Larsen i 1950’erne blot var en lille dreng med en stor mund, begyndte han at spille guitar og skrive sange, men det var først i 1969, da han sammen med guitarist Franz Beckerlee, bassist Wili Jønsson og trommeslager Bjørn Uglebjerg (senere erstattet af Søren Berlev) dannede bandet Gasolin, at Kim Larsen blev rigtig kendt.
Senere udgav Larsen en række soloalbums, som har været og stadig er uhyre populære.
Han var medforfatter til manuskriptet og havde selv en af hovedrollerne i Erik Ballings sidste film som instruktør, ”Midt om natten”, fra 1984. Her skrev, sang og spillede Kim Larsen det meste af musikken i filmen, hvis soundtrack samtidig er et af de bedst sælgende danske album nogensinde.
Udadtil skabte Kim Larsen sig et image som en folkets troubadour, der altid car god for en frejdig replik eller en sjov anekdote.
Da han i en alder af 61 år i 2006 af hoffet blev tilbudt et dansk ridderkors for sit bidrag til dansk musik, var det eneste svar fra Larsen derfor også denne pressemeddelelse:
Kim Larsen har fødselsdag. Hip, Hip, Hurra...
- Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset ... Det kunne ellers have været hyggeligt at ryge en smøg med dronningen inde i privaten - hvis hun ellers må for personalet.
Og det er sådan, de fleste mennesker opfattede Kim Larsen:
Som folkets mand. En jovial stemme uden filter, der synes, rygeloven er noget pis for de almindelige danskere, der bare vil have sige en bajer på den lokale.
En gavflab og en eventyrlysten spillemand med en ungdommelig lyst til at smide guitaren på ryggen, drage ud i verden og fortælle om sine oplevelser.
Tak for alt, Kim!
LÆS HELE FORTÆLLINGEN OM KIM LARSEN HER
Herunder kan du se en liste med fakta om musikeren.
1) Kim Larsen blev døbt Kim Melius Flyvholm Larsen. Mellemnavnet Melius fandt hans far på. Faderen var skolelærer, og Melius betyder ”den bedre”.
2) Kim Larsen var ikke bare musiker – han var også forfatter. Da han gik på højskole, skrev han en 500 sider lang roman med titlen ”En dags lykke”. Alle forlag takkede dog nej til at udgive bogen.
3) Vores nationalskjalds livet var pasta med tomat og hvidløg (pasta pomodoro).
4) Og han yndlingscigaret var Eiffel, som han i 1982 hyldede med minialbummet '5 Eiffel'.
5) Kim Larsen blev – som tak for sit bidrag til dansk kulturliv – tilbudt en livslang ydelse på finansloven i 2003, men Larsen takkede nej. Pengene skulle i stedet bruges på dem, der virkelig behøvede dem.
6) Kim Larsen medvirkede i 1984 i filmen ”Midt om natten”. Kim Larsen skrev musik til filmen og vandt selv en Robert for sin rolle som Benny i filmen.
7) Men det var ikke hans første debut som skuespiller. I 1970 spillede han med i filmen ”Ang. Lone”. Her spillede han kæreste til karakteren Lone. Det var Gasolin, der leverede soundtracket.
8) Som barn gik Kim Larsen på danseskole. Han lærte blandt andet jitterbug.
9) ”231045-0637” var det tredje studiealbum fra Kim Larsen. Albummets titel er tilmed Larsens cpr-nummer.
10) Kim Larsen var – ligesom sin far – uddannet lærer, men nåede kun at arbejde et halvt år på Gerbrandskolen på Amager, før at Gasolin kom ind i billedet.
11) Kim Larsen har været gift tre gange: Først med Mariann Herløv Larsen i 1968. Han blev gift med Hanne Qvist Larsen i 1973, og i 2001 sagde han ja til Liselotte Kløvborg Larsen, som han bor sammen med i dag.
12) Kim Larsen lod sig inspirere af Hanne Qvist Larsen, som han også kaldte Kranen. Hun inspirerede Larsen til at skrive sangen ”Kvinde min”.
13) I 1973 udgav Kim Larsen sit første soloalbum ”Værsgo’”. Albummet er med i Kulturkanonen og regnes af mange for at være det bedste danske rockalbum nogensinde.
14) Kim Larsen stillede op i Melodi Grand Prix. I 1979 forsøgte han med sangen ”Ud i det blå”. Larsen endte på en tredjeplads – dét år vandt Tommy Seebach med sin ”Disco Tango”.
15) At Kim Larsen havde - og har - mange fans, er ingen hemmelig. I 1990 havde han dog en decideret stalker – en kvinde på 42 – som senere blev idømt 30 dages betinget fængsel for at have generet Larsens familie.
16) Kim Larsen synger kor på flere af Rasmus Nøhrs sange fra Rasmus Nøhrs album ”Fra kæreste til grin” fra 2010.
17) Kim Larsen skulle faktisk have været med i TV 2s julekalender ”Brødrene Mortens jul”, men han droppede det, da han opdagede, at Fætter BR var sponsor.
18) I 1984 fik Kim Larsen betændelse i bugspytkirtlen og var efterfølgende på vandvognen i hele 1985.
19) ”Midt om natten” er med sine 650.000 solgte eksemplarer det bedst sælgende album herhjemme nogensinde.
20) Gasolin-klassikeren 'Kvinde min' blev skrevet i løbet af en nat og er altså inspireret af Kranen.
21) Kim Larsen aftjente sin værnepligt i Padborg i sommeren 1968. Han fik dog sin læge til at skrive, at han havde allergi for uniformer, så da han skulle stå standby for hæren de næste to år, slap han for at bære uniform.
Kilder: V.I.P.EDIA, bogen "Larsen" af Peder Bundgaard, bogen "Gas" af Torben Bille, diverse artikler bragt i Metroxpress, Politiken, Ekstra Bladet og BT.