Her er forklaringen bag "X Factor"-dommerens "spændte æg"
Fredag aften blev første og sidste "X Factor"-liveshow for Jacob Bering, da Thomas Blachman sendte den spøjse fyr ud af DR1-programmet. Det var ligeledes første gang, dommeren Mette Lindberg sad i midten mellem Blachman og Remee, men for hende var det ikke sidste gang. Alle hendes tre deltagere klarede sig videre i sangkonkurrencen, men inden de gik på scenen, spurgte værten Sofie Linde, hvordan Mette Lindberg havde det.
- Mette, ligesom mig har du jo første dag i studiet. Hvordan er det at være her?
Og svaret kom prompte fra den 32-årige sanger:
- Jeg er vild med det. Jeg har det så godt. Jeg er spændt som et æg...
Men hvad mente Mette Lindberg egentlig med udtrykket "spændt som et æg"?
- Jeg har nogle venner helt tilbage fra, da jeg var teenager, og der sagde man bare spændt som et æg. Spændt som et æg... giver det mening? Der må jo være en spænding, der holder det hele sammen. Hvis et æg sprækker, så vælter det jo ud, lyder analysen fra Mette.
Remee afslører sandheden om ZEN-lukning
Sådan så det ud, da første liveshow blev sendt: