Mødtes på Facebook: Her er Jokerens nye kæreste
Den hårdkogte rapper Jokeren er blevet ganske blød i knæene.
Han er nemlig blevet forelsket i og kæreste med en smuk forfatter, universitetsstuderende og tidligere model.
Det skriver ugebladet HER&NU.
Den 44-årige rapper, der bærer det borgerlige navn Jesper Dahl, er blevet kæreste med Rikke Namunyak Marott, som er forfatter, universitetsstuderende og tidligere model, der har arbejdet i London, New York og Los Angeles de seneste 15 år.
- Vi kender hinanden fra Facebook. Han inviterede mig på en date en dag, og nu er vi kærester, forelskede og glade. Så det er alvor, siger Rikke til ugebladet.
Før Rikke var den hårdkogte rapper kæreste med Cindie Bruus i tre år.
Jokeren alias Jesper Dahl fortalte sidste år, i forbindelse med deltagelsen i ”Vild med dans”, om den ADHD-diagnose, som har ændret hans liv i en positiv retning.
Dermed fik han med egne ord en forklaring på, hvorfor han i mange år har fyldt sig med ”rock’n’roll-tilsætningsstoffer” og nu bliver medicineret for at holde symptomerne nede.
– Det har da hjulpet på mine regninger – før i tiden smed jeg 20 lapper om måneden på coke. Nu får jeg speed af staten til 200 kr. i stedet for. Hvis jeg for eksempel var blevet ”normaliseret”, da jeg var 14, var jeg måske bare blevet en kontormus i Hillerød, lyder rationalet fra Jokeren i mediet Vice.
Stoffer og kvinder i lange baner har i over 20 år været hverdag, men det blev alligevel en tand for avanceret for nu 44-årige Jesper Dahl, da han i en brandert dansede tæt i byen.
– Noget af det mest mindeværdige var nok, dengang jeg dansede tæt med en lækker dame en aften. Pissestiv. Vi ryger ud på toilettet, jeg fornemmer ligesom, at okay, hun har en penis, det var så, hvad det var, fair nok, det er stadig en kvinde. Men jeg glemmer bare aldrig den der lugt af manderøvhul … Det var dér, jeg vidste, at jeg var hetero, lyder det bramfrit fra "Den Gale Pose"-frontmanden i interviewet med Vice.