Her er verdens dyreste julekalender
Din Kinder-julekalender med chokolade blegner nok en smule i sammenligning med denne.
Ifølge New York Post har designeren Debbie Wingham, der har udnævnt sig selv til at være "dronningen af jul", sammensat en julekalender til en værdi af svimlende 69 mio. kr.
Det er en schweizisk rigmandsfamilie, der bad designeren om lave julekalenderen, der altså ikke havde noget budget.
Artiklen fortsætter under billedet
Strandturen får lige dét ekstra med at strandsæt fra Louis Vuitton. Foto: MEGA
- Min klient fortalte mig: "Vi skal besøge et land hver måned næste år, og jeg har brug for en måde at repræsentere disse lande, lød briefet på den ekstravagante bestilling.
Wingham designede så i bedste "12 days of Christmas"-stil en julekalender, der er fyldt med designerlir.
Med indhold fra Chanel, Rolex og Louis Vuitton får den nok de fleste julekalendere til at se noget skrabede ud.
Artiklen fortsætter under billedet
Et Rolex-ur er blot en af de 12 luksusgaver, der gemmer sig i kalenderen. Foto: MEGA
Debbie Wingham har før vakt opsigt: Tilbage i 2015 designede hun verdens dyreste juletræ, der kostede 98 mio. kr.