Her er vinderne af "Nybyggerne"
Onsdag aften skulle årets vindere af "Nybyggerne" findes. Og det blev Anne og Todd samt datteren Lilly, der blev udråbt som helt friske husejere af værten Peter Ingemann ved et storstilet show sendt direkte fra havnen i Aalborg.
De seneste mange uge har seerne kunnet følge trekløverets knokleri i rækkehuset nær Aalborg, hvor de har kæmpet mod de tre andre par.
Det nye hus har en værdi af 2,9 millioner kroner, men det er nybyggerne selv, der har bestemt, hvordan huset har udviklet sig inden for væggene. Også have og terrase har de formået at sætte i stand for 300.000 kroner, der blev stillet til rådighed.
Efter en nervepirrende aften, hvor dommerne først kårede Marianne og Steen som vindere af "køkken/alrum-konkurrencen", var det seernes tur til at komme i aktion. Via sms-stemmer bestemte de nemlig 2017's mest populære nybyggere.
- Det er så sindssygt, lød det fra vinderne, hvor især Anne havde svært ved at stoppe med græde af glæde.
Men det er altså kun Todd og Anne, som får lov til at flytte ind i deres rækkehus og nyde rummene, som har krævet maling, sliberi og en del tårer i løbet af de mange uger, hvor optagelserne stod på. De andre tre huse får følgende skæbne:
- Garagesalget bliver afholdt efter finalen og giver seerne mulighed for at købe inventar fra de tre 'Nybygger'-huse, som ikke vandt.
Det kommer til at foregå efter ’først til mølle’ og ’købt som beset’-princippet
Sted: Idræts- og kulturcenteret Gigantium i Aalborg.
Tidspunkt: Fredag den 21. april fra 12.00 – 15.00.
Betaling: Det er kun muligt at betale via mobilpay.
Pengene fra garagesalget går til at lave en fjerde sæson af "Nybyggerne", afslører TV2.
Du kan læse en fyldig artikel med vinderene af "Nybyggerne" i SE og HØR i næste uge.
”Nybyggerne”-Todd opereret seks timer i hjertet
Galleri med de tidligere vindere af "Nybyggerne":