Her er "We will rock you"-castet
Den nybyggede Royal Arena i København åbner med et brag i begyndelsen af 2017, hvor Metallica spiller koncert. Men kun få måneder senere er det andet legendarisk band, der er omdrejningspunktet på scenen i Ørestaden. Queen-musicalen "We will rock you" får nemlig premiere for første gang i Danmark - og det er nyredigeret udgave, hvor sangene forbliver på engelsk, mens dialogen er oversat til dansk af Lars Hjortshøj.
Efter en lang auditionproces er holdet, der skal stå på scenen endelig på plads, og skuespillere og sangere blev onsdag præsenteret ved et storslået pressemøde i Royal Arena.
- Det har været et kæmpe privilegium for os og det øvrige kreative hold bag forestillingen at have set så mange vildt talentfulde sangere, skuespillere og dansere. Vi har fra starten 100% gået efter at få de allerbedste til rollerne, og det er vi lykkedes med. WE WILL ROCK YOU er en musical, der stiller enorme krav, ikke mindst sangteknisk, og både Brian May og Roger Taylor har et meget klart billede af de krav de medvirkende skal kunne leve op til. Jeg er fantastisk stolt over, at vi sammen har fundet dette drømmecast, som jeg godt tør love kommer til at rocke publikum godt og grundigt. Vi glæder os til at komme i gang, siger producer Thomas Langkjær.
Nellie dropper ”Vild med dans”
Publikum kan glæde sig til at opleve Joey Moe og Nellie Ettison synge Queens utallige hits, når "We will rock you" får premiere den 19. april. Derudover har Szhirley, Niels Olsen, Christoffer Brodersen, Anders R. Gjesing og Kristine Yde også scoret en rolle i den populære forestilling, der har solgt 16 millioner billetter på verdensplan.
- Jeg glæder mig helt vildt. Men jeg var i tvivl, om jeg skulle sige ja. Jeg har aldrig spillet skuespil før, fortalte Nellie, der tidligere har stået foran hele familien Danmark, når "Vild med dans" løb over skærmen fredagi bedste sendetid.
Nyd flere fotos af dejlig Nellie Ettison herunder: