Hjemme hos Sigmund fra ”X Factor”: Jeg vil bo i USA
I soveværelset troner en stor lampe til YouTubevideoerne, og i gangen står makeup sirligt opstillet foran det imponerende spejl.
Sigmund Trondheims studiebolig i Aarhus ligner ikke alle andre unge mænds, men det kunne ikke rage ham mindre.
”X Factor”-deltageren gider nemlig ikke lave sig selv om for at please andre mennesker.
Anja gik videre i X Factor: Jeg troede, jeg ville ryge ud
– Jeg har ADHD og Tourettes syndrom, så jeg fik en masse fravær, da jeg gik på hf. Men jeg lavede musicals samtidig. Jeg blev smidt ud og kom på kontanthjælp, så jeg sad bare og græd hver dag i min lejlighed i Herning, fortæller Sigmund, der nu bor i Aarhus, hvor han studerer på en kombineret ungdomsuddannelse.
– Jeg er bare så glad nu, siger Sanne Salomonsens kreative fyr.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kendt og Kardashian
Han er blandt de sidste fem sangere i den unge kategori, men Sigmund drømmer om mere end ”X Factor”.
Den unge mand er fan af Kardashian-familien, hvis succes stammer fra realityserien om deres hverdag.
Sigmund flirter med samme karriere, for på hans YouTube-kanal kan alle få et indblik i jydens liv.
X Factor-dommerne: Sådan bliver det med Sanne
Dan Rachlin: Sanne Salomonsen har gjort Blachman blødere
– Jeg skal til USA, så nogle videoer laver jeg på engelsk. Min største drøm er at flytte til L.A. og finde en nice kæreste. Jeg vil bare have succes med et eller andet. Jeg orker ikke dansk vinter mere, udbryder Sigmund.
– Men jeg er taknemlig over at bo i Danmark. Da jeg var yngre og gik i skole, var det svært at stikke ud. Jeg har da fået ting og sager råbt mod mig, men nu er jeg mere sikker på, hvem jeg er. Jeg er så ligeglad med, hvad andre siger.
Læs mere om X Factor i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.