Hofmarskal kræver formue for villa
Manden som styrer slagets gang, når dronningen inviterer til fest på de kongelige slotte, sætter nu sit eget helt private palads til salg.
Michael Ehrenreich, 61 år og nylig tiltrådt hofmarskal, vil have 10.495.000 kr. for sin næsten 80 år gamle men toptunede villa, som - naturligvis - er placeret på Dronningemarken i Gentofte.
LÆS OGSÅ: Hofmarskal udnytter unge piger
Gulstensvillaen er i to plan og rummer 251 kvadratmeter bolig. Haven er nem at holde og ligeså velfriseret som hofmarskallens grå lokker.
Der er pejs, sildebensparket, stor kælder, sydvendt terrasse og hele herligheden ligger i et kvarter, hvor der er flere tyverialarmer end trampoliner.
LÆS OGSÅ: Her er dronningens nye hofmarskal
Til jobbet som hofmarskal hører en embedsbolig på Christiansborg, hvilket er årsagen til, at Michael Ehrenreich vælger at sælge huset.
Kom indenfor i hofmarskallens hjem her.
LÆS OGSÅ: Alex og Joachim fem år efter skilsmissen