”House of Cards”-skabere: Vi ville kun have Lars
Lars Mikkelsen er svær at undgå i disse dage. Lige nu spiller han hovedrollen i DR-dramaet "Mord uden grænser" og millioner af mennesker over hele verden har set ham i den anmelderroste Netflix-serie "House of Cards", hvor han spiller den russiske præsident Viktor Petrov.
LÆS OGSÅ: Kevin Spacey: Lars Mikkelsen er fantastisk dygtig
Selvom folkene bag den ekstremt populære serie formentlig kunne lave fået langt de fleste skuespillere til rollen, valgte de Lars Mikkelsen. Det fortæller en af casterne på "House of Cards" til SE og HØR.
LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen: Der er så meget jalousi
- Min medcaster Julie Schubert, seriens skaber Beau Willimon og jeg er alle store fans af Lars. Vi havde talt om ham længe. Så da Beau introducerede figuren Petrov, tænkte vi øjeblikkeligt på Lars; og kun på Lars, siger Laray Mayfield, caster på "House of Cards" til SE og HØR.
LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen får kæmperolle i amerikansk serie
Hele tredje sæson af "House of Cards" kan streames på Netflix nu. "Mord uden grænser" sendes hver søndag klokken 20 på DR1.