Hov… Hvad laver Brenda i DRs julekalender?
Var du én af dem, der elskede 90'ernes hit-tvshow Beverly Hills 90210 - og sukkede højlydt af jalousi, da Brenda fik fingre i charmøren Dylan? Og har du i disse dage brugt aftenerne på at se DR1s julekalender 'Tidsrejsen'?
Ja… så har du måske opdaget, at julekalenderens 'Sofie' til forveksling ligner den balladesøgende Brenda fra Beverly Hills 90210.
LÆS OGSÅ: Husker du Brandon, Dylan og alle de andre? Sådan ser 90210-stjernerne ud i dag
Det er da hvert fald flere brugere på Twitter, der har, skriver mx.dk.
Brenda fra Beverly Hills 90210 og Sofie fra Tidsrejsen - kan du se ligheden? (Fotos: AOP og DR)
- Kæmpe scoop at @DR1TV har fået Brenda Walsh til at spille hovedrollen i #Tidsrejsen - det er at rejse tilbage i tiden! #julekalender, skriver Tine.
- Wow! Sofie fra #Tidsrejsen er jo den vildeste Brenda Walsh look-a-like #90210tweet, skriver Christian.
I 90210-hitserien hyggede Brenda sig i det fashionable Los Angeles sammen med Kelly, Donna og alle de andre unge mennesker. I DRs julekalender befinder Sofie - som spilles af Bebiane Ivalo Kreutzmann - sig dog i Dragør på Amager, hvor hun ved et tilfælde kommer til at rejse tilbage i tiden til sine forældres ungdom i 1984. Her forsøger Sofie at få hendes forældre til at undgå at gå fra hinanden, men det går dog grueligt galt, og Sofie bliver nødt til at rejse til fremtiden for at rette op på de problemer, hun har skabt.