
Hugo Helmig: Jeg er mest til brunetter

Han er gået i sin berømte fars musikalske fodspor - og med karrieren på scenen følger ofte også tilbud fra kvindelige fans.
Men de skal ikke gøre sig store forhåbninger om at score 19-årige Hugo Helmig.
Det er nemlig ikke en prioritet for Thomas Helmigs søn at finde en kæreste p.t., fortæller han i et videointerview med Vi Unge.

- Jeg leder sgu ikke sådan lige efter kærligheden lige nu, svarer Hugo, da han i spillet "Hvad vil du helst" bliver bedt om at vælge imellem at finde den sande kærligheden eller få 20 millioner kroner i hånden.
I samme interview afslører han dog, hvordan en kvinde gerne må se ud, hvis hun skal have gode chancer hos ham:
- Jeg er mest til brunetter. Jeg synes, Selena Gomez ser skide godt ud. Jeg tror, det er derfor, siger han til Vi Unge.

Hugo Helmig udkommer med sin første single i dag
Se hele videointerviewet med Hugo Helmig - hvor han også fortæller om sin første forelskelse - i interviewet herunder:
Video: Vi Unge