Nyheder12. marts 2018

Sødt foto: Hugo Helmig viser kæresten frem for første gang

For første gang viser charmesangeren Hugo Helmig sin kæreste frem. På sin Instagram-profil har han delt et billede af kæresten med teksten ”Min aller dejligste Marie”. Se billedet lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hugo_helmig.jpg
 Foto: Aller Media

Når han ikke har travlt med at synge sit megahit ”Please don’t lie”, uddeler Hugo Helmig, 19, formentlig masser af kys og kram.

Den populære sanger har nemlig en kæreste ved navn Marie, men det er ikke meget, som omverdenen har set til hans udkårne. Lige indtil nu hvert fald.

For nu viser Hugo Helmig for første gang kæresten frem. På sin Instagram-profil har han delt et billede af sin udkårne og skrevet teksten ”Min aller dejligste Marie”.

- Jeg syntes bare, hun så megadejlig ud, har Hugo Helmig tidligere fortalt i et interview med Politiken.

Her fortalte han også, at han mødte sin kæreste, mens Helmig-familien var i gang med at renovere deres hus. Her indlogerede de sig på Hotel Royal i Aarhus, og her arbejdede Marie i receptionen.

– Og en dag hvor der ikke rigtig var nogen mennesker på hotellet, stod jeg omme bag ved disken sammen med hende og snakkede i tre timer. Og pludselig var vi bare forelskede. Så nu vil jeg jo bare gerne se hende hele tiden, fortalte han i interveiwet.

De to unge mennesker faldt i snak – og kærligheden blomstrede med det samme.

Parret har været sammen siden efteråret 2017, og nu viser Hugo Helmig altså stolt kæresten frem.

Sponsoreret indhold