VIDEO: Hugo Helmigs perfekte date med kæresten
Hugo Helmig er en populær herre. Til Gaffa-Prisen vandt den unge komet to af de gyldne trofæer, en for årets nye navn, og en for årets danske hit med sangen "Please don't lie".
Den unge charmør har i den grad slået sit navn fast i dansk musik, og især pigerne elsker hans bløde smørstemme og kække smil.
Men når han ikke står på scenen foran tusindvis af skrigende ungmøer, så er han en stille og rolig fyr.
Og til manges skuffelse, så vil han aller helst bruge sin fritid med sin kæreste Marie.
- Netflix, pizzaer.. i sofaen!, lyder det fra Helmig Junior, da SE og HØR møder ham til Gaffa-Prisen, og snakken falder på, hvordan den perfekte aften med hans kæreste helst skal se ud.
Det unge par har været sammen i et par måneder, og for nyligt fortalte Hugo, at både han og kæresten Marie har mødt deres respektive svigerforældre.
Hugos forældre, Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen har mødt, og godkendt, deres svigerdatter. (Foto: Thomas Laursen)
Marie tackler opmærksomheden
For mange piger vil det nok være svært at skulle dele sin kæresten med resten af Danmark, som Marie gør med Hugo. Men den store opmærksomhed omkring Hugo, hans musik og person har ikke påvirket det unge par.
- Jeg tror, hun tackler det rigtig godt. Altså hun gør det på samme måde som mig, selvfølgelig er jeg lidt mere væk, end jeg plejer. Men sådan er det jo, siger Hugo Helmig til SE og HØR.
Men når Hugo så endelig har tid til at flade ud på sofaen og se Netflix med pizza på skødet i selskab med Marie, så nyder han det til fulde.
- Jeg sætter altid pris på, når jeg er sammen med hende, fortæller den unge lækkerbisken, som tidligere har fortalt, at han mødte sin kæreste, da hun var receptionist på et hotel, han boede på.
Marie kan dog se frem til at skulle spise pizza og se serier uden sin Hugo i sofaen.
Den unge komet har nemlig allerede planlagt en mindre Danmarks turné i marts, og til maj kalder det store udland, når hitmageren tager til Tyskland for at spille tre koncerter.
Du kan se hele interviewet med Hugo Helmig her: