Nyheder15. januar 2019

'Syg' datter dræbte sin mor: Hun bad selv om det

Alle troede, at amerikanske Gypsy Rose Blanchard og hendes mor havde et fantastisk forhold. Men det hele var én stor løgn, der endte med at koste moren livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gypsy_og_dee_dee_1.jpg

Det var svært ikke at have ondt af Gypsy Rose Blanchard. Hendes lange sygehistorie havde fikseret hende til kørestolen, og hun forlod sjældent huset uden en iltflaske og sondemad. Derfor var det en kæmpe lettelse for alle omkring hende, at hun havde sådan en omsorgsfuld og dedikeret mor.

Men hvad ingen vidste var, at det hele var løgne fabrikeret af hendes mor Dee Dee. Det skriver Mirror.

I 2015 blev den dengang 23-årige Gypsy Rose Blanchard idømt 10 års fængsel for mordet på sin mor. Hun fik sin kæreste til at stikke moren ihjel, efter hun hele livet havde løjet datteren syg og tvunget hende til at gennemgå pinefulde undersøgelser og operationer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/gypsy.jpg

Gypsy i en kørestol, som hun blev tvunget til at bruge. Foto: HBO

Det startede tidligt. Allerede da Gypsy kun var tre måneder gammel, tog moren hende til lægen, fordi hun havde problemer med at trække vejret. Den lille pige blev diagnosticeret med søvnapnø og blev sendt hjem med en maskine, der kunne hjælpe hende med at trække vejret om natten. Men Dee Dee var ikke tilfreds.

Moren fortalte sin familie, at hun var overbevist om, at der var mere galt med den lille pige. Og da Gypsy var syv år gammel, fortalte Dee Dee, at datteren havde en kromoson-sygdom. Den havde ikke et navn, men det betød, at Gypsy ville være afhængig af en kørestol, og at hun ikke ville udvikle sig som andre børn.

Slet ikke syg

Dee Dee’s familie ville hjælpe, men i stedet valgte moren med det lille syge barn at flytte væk fra familien. Og Gypsys sygdomme fortsatte.

Da hun begyndte at tabe sig, fik hun sondemad, og slemme astmaanfald gjorde hende afhængig af ilt. Og da Dee Dee fortalte læger, at hendes datter havde voldsomme epileptiske anfald, fik hun også medicin, som fik hendes tænder til at falde ud.

Og godt som alle syntes, at den lille familie havde været igennem nok, fortalte Dee Dee, at hendes datter havde leukæmi.

Ingen tænder, kæmpe hinkestensbriller og den skaldede kemo-isse gjorde det svært ikke at have ondt af lille Gypsy.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/gypsy_syg.jpg

Moren havde løjet Gypsy syg i mange år. Og tvunget hende igennem utallige undersøgelser og unødvendige behandlinger. (Foto: HBO)

Men det hele var løgn, og Gypsy var slet ikke en teenager med en lang sygdomshistorie. Gypsy gik helt fint uden sin kørestol og kunne spise normalt, hvis hendes mor da ville lade hende.

Gypsy Rose Blanchards mor havde det sjældne fænomen Munchausen syndrom by proxy, hvilket betyder, at moren opdigtede sygdomme hos sin datter for selv at få anerkendelse og opmærksomhed.

Gypsy var en ekstrem sag. Hun havde taget medicin hele sit liv, som hun slet ikke behøvede. Og Dee Dee havde regelmæssigt barberet sin datters hoved og tvunget hende til at bære parykker eller hatte for at få hende til at forestille en kræftpatient.

I et interview med ABC News' 20/20 fortæller Gypsy Rose Blanchard ifølge People, hvordan moderen "bandt hende til sengen" med håndjern og en hundesnor, efter at hun havde forsøgt at flygte.

Stukket ihjel i sengen

I 2013 gik Gypsy på en kristen datingside, hvor hun mødte 23-årige Nicholas Godejohn, og da hun i 2015 havde fået nok af morens behandling, spurgte hun kæresten, om han ville slå hende ihjel. Han gik med til det, og de to planlagde i lang tid drabet, som de kaldte ’Plan B’.

12. juni 2015 troppede Nicholas op hos Gypsy, mens Dee Dee lå og sov.

Hun lukkede ham ind, gav ham et par handsker og en stor kniv og gemte sig derefter på badeværelset, mens Nicholas stak Dee Dee 17 gange. Han dækkede liget med dynen og gik ind på Gypsys værelse, hvor de to havde sex. I dokumentarserien har Gypsy tidligere udtalt:

- Hun var en dårlig mor. Du kan kalde det en sygdom, men du kan ikke behandle og manipulere en person sådan hele livet og tro, at personen ikke bider igen. Jeg synes, hun selv bad om det, der er sket, har Gypsy sagt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/hbo_0.jpg

Gypsy blev idømt 10 års fængsel. (Foto: HBO)

Parret flygtede til Wisconsin, men Gypsys frygt for, at ingen ville finde liget af hendes mor, fik hende til at skrive en Facebook-opdatering:

https://imgix.seoghoer.dk/facebook_update.jpg

To dage efter drabet fandt politiet Dee Dees lig i sengen.

Gypsy blev meldt savnet, men politiet sporede hurtigt Facebook-opslaget til Wisconsin, hvor de fandt Nicholas og Gypsy. Den unge pige, som var blevet mishandlet gennem hele sit liv, sagde til at starte med, at hun ikke havde noget med drabet at gøre. Men Gypsy kunne ikke holde på hemmeligheden, og fortalte politiet, hvordan Dee Dee havde mishandlet hende igennem hele hendes opvækst. Og at Nicholas havde hjulpet hende med at slippe fri. Han bekræftede historien til politiet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/gypsy_1.jpg

Gypsy synes, at hendes liv bag tremmer er bedre end hendes liv i moren kontrol. (Foto: HBO)

I 2016 blev Gypsy dømt til 10 års fængsel for at have været medvirkende til drab. I fængslet er Gypsy blevet en helt ny pige og har udtalt, at hun bag tremmer er mere fri, end hun har været hele sit liv.

- Jeg er ikke glad for, at min mor er død. Men jeg er glad for, at jeg er ude af den situation, siger hun videre ifølge People.

Sponsoreret indhold