Nyheder14. oktober 2018

Slagter Ilse Jacobsen: Hun er grov, uempatisk og intrigant

Berlingske har talt med flere end 25 tidligere medarbejdere i Ilse Jacobsens virksomhed. De opfatter gummistøvle-dronningen som en særdeles dårlig leder, der er både ” grov”, ”uempatisk” og ”intrigant”
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/ilse-jacobsen0.jpg
 Foto: Per Arnesen, United Productions ApS

Vi kender hende som den gummistøvle-elskende iværksætter, der bramfrit guider håbefulde iværksættere i bedste sendetid i DRs ”Løvens Hule”.

Hun sælger massevis af gummistøvler og regntøj, og branchen bukker for hende.

Men mange af Ilse Jacobsens tidligere medarbejdere tegner et noget andet – og langt mindre positivt – billede af ”dronningen af Hornbæk”.

De beskriver hende som en særdeles dårlig leder, der er både ” grov”, ”uempatisk” og ”intrigant”, og som er medvirkende til, at flere ansatte er gået ned med stress.

Det skriver Berlingske, som har talt med flere 40 tidligere medarbejdere i Ilse Jacobsens virksomheder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ilse_jacobsen_jubilaeum.jpg

Tidligere på sommeren fejrede Ilse Jacobsen 25 års jubilæum i Hornbæk. Foto: Mikael Rieck

Mens fem afviste at medvirke, ville over 25 tidligere medarbejdere gerne bidrage til artiklen, der blandt andet beskriver flere sager, hvor Ilse Jacobsen har holdt ansattes løn tilbage under sygdom og undladt at betale feriepenge.

- Hun er ikke en ordentlig arbejdsgiver, fortæller Mette Høgh, formand for HK Handel i Hovedstaden, til Berlingske.

De sidste par år har HK ført seks sager om manglende feriepengeudbetaling.

Desuden beskriver flere af de tidligere medarbejdere episoder, hvor Ilse Jacobsen har styret dem med frygt og arrogance.

Sammenfattet opfatter de gummistøvle-dronningen som en person med to sider:

Den ene side er ekstremt charmerende, inspirerende og sjov.

Den anden er hidsig, grov, uempatisk og intrigant.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ilse_jacobsen.jpg
 (Foto: Aller Media)

Ilse Jacobsen kalder kritikken af hende for "unfair". Foto: Dan Mariegaard

- Medarbejdere blev konstant ydmyget, overvåget og skældt ud. Man bliver langsomt brudt ned, så man til sidst er i tvivl om, om man overhovedet kan finde ud af noget, siger Søs Righolt, der var ansat i tre måneder som presse- og kommunikationschef, til Berlingske.

Berlingske beskriver også en episode tilbage i august, hvor Ilse Jacobsen til et møde skældte omkring 40 kvinder ud, fordi man havde fundet et brugt menstruationsbind på et toiletgulv i virksomheden.

Flere af de ansatte mistænkte ifølge Berlingske Ilse Jacobsen for at have opdigtet episoden.

Ilse Jacobsen bekræfter, hun valgte at konfrontere sine ansatte om hygiejnebindet.

- Jeg tog snakken, fordi jeg syntes, det var skideulækkert, og fordi der er nogen, der er mere sjuskede end andre. Vi har mange kunder, der kommer ind og ud af butikken, siger Ilse Jacobsen, der kalder kritikken af hendes ledelsesstil for unfair.

- Jeg siger tingene ligeud, det har jeg gjort, siden jeg blev født. Og jeg mener, det er en fordel. Jeg vil ikke bruge en time på at forklare noget, der kan siges på seks sekunder, siger Ilse Jacobsen og tilføjer:

- Det rammer mig og min virksomhed hårdt. Det tænker jeg mest på. Det motiverer mig ikke til at fortsætte. Så har jeg faktisk mest lyst til at stoppe. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg føler selv, at jeg fandeme altid er der for dem. Der vil altid være nogle sorte får, lyder det fra Ilse Jacobsen.

Sponsoreret indhold