Nyheder27. november 2015

Bookmakerne er sikre: Hun vinder "Vild med dans"

Hvis du vil have størst mulighed for at få dine penge igen ved at oddse på ”Vild med dans”-finalen, skal du lægge dine penge på, at Stephania Potalivo vinder denne sæson
https://imgix.seoghoer.dk/vild_med_dans_4-2015-583-cpo.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Når der er afdansningsbal til denne omgang af ”Vild med dans” på TV 2, står finalen mellem skuespillerne Ena Spottag og Stephania Potalivo og deres dansepartnere Thomas Evers Poulsen og Morten Kjeldgaard.

Men hvis du tror på oddsene fra Danske Spil, så er der ikke så meget spænding i finalen, som igen bliver afholdt i Horsens. Vinderen bliver nemlig ifølge dem Stephania Potalivo.

Hvis du satser på, at Stephania Potalivo/Morten Kjeldgaard vinder denne ombæring af ”Vild med dans”, får du nemlig kun pengene 1.42 gange igen.

Tror du derimod mener, at Ena Spottag, som danner par med Thomas Evers Poulsen, render med trofæet, kan du få din indsats 2.70 gange igen.

Oddsansvarlige hos Danske Spil, Peter Emmike, fastlår dog, at der kan være god grund til at se med i finalen, da det formentlig bliver et hårdt opgør.

- Det kan dog blive en tæt dyst i finalen, for Ena Spottag har også præsteret godt uge efter uge sammen med dansepartner Thomas Evers Poulsen. Ligesom Stephania Potalivo har hun ikke været i omdans i dette års Vild med Dans, men vi forventer, at Stephania Potalivo nyder en større popularitet blandt seerne og derfor ender som vinder, siger Peter Emmike.

I sidste uges semi-finale så man John ”Faxe” Jensen forlade programmet og dermed misse muligheden for at vinde denne 12. sæson af ”Vild med dans”.

Ena Spottag er kendt fra TV 2-serien ”Badehotellet”, mens Stephanie Potalivo nok er mest kendt fra TV-serien ”Sjit Happens” på TV2 ZULU.

Finalen bliver sendt på TV 2 på fredag klokken 20.00.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold