Hunde fik bekymrende adfærdsændringer: Nu tager virksomheden Chrisco konsekvensen
Bekymrende adfærdsændringer hos hunde, der havde indtaget tyggeruller fra Chrisco, fik i sidste uge virksomheden til at tilbagekalde produktet, der er henvendt til menneskets bedste ven.
Nu er der nyt i sagen, for Chrisco har torsdag taget konsekvensen og stoppet samarbejdet med underleverandøren, der står bag hundesnacken.
Chrisco understreger, at det afsluttede samarbejde er taget ud fra et forsigtighedsprincip.
- Det er dybt forfærdeligt, når hundeejere oplever, at deres hunde bliver syge, og vi er oprigtigt kede af den situation, som dette har skabt for både hunde og deres familier. Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke har dokumentation for, at produktet er årsagen til adfærdsændringerne, vælger vi at tage konsekvente skridt – både ved at tilbagetrække alle produkter fra underleverandøren og ved at opsige vores samarbejde, siger direktør Brian Christensen.
Har man tyggerullerne derhjemme, opfordres man til at returnere produktet til butikken, hvor de er købt og få pengene retur.
Hvad tilbagekaldes?
Chrisco Tyggeruller med kylling & kyllingelever, 100g
Varenr. 12324
EAN-kode: 5764630123243
Sidste anvendelsesdatoer: 01-12-2025; 05-01-2026; 15-03-2026; 18-03-2026; 15-04-2026; 20-04-2026; 01-06-2026; 15-07-2026
Chrisco Tyggeruller 18 stk. - hvide
Varenr. 12468
EAN-kode: 5764630124684
Sidste anvendelsesdatoer: 05-01-2027; 26-02-2027; 15-03-2027; 18-03-2027; 24-03-2027
Chrisco Massive politistave, 2.stk. - brune
Varenr. 12541
EAN-kode: 5764630125414
Sidste anvendelsesdatoer: 26-02-2027; 15-04-2027
Chrisco Massive politistave, 2stk. - hvide
Varenr. 12542
EAN-kode: 5764630125421
Sidste anvendelsesdatoer: 05-01-2027; 20-04-2027; 01-06-2027
Chrisco Tyggerulle m. kylling & kyllingelever, 1stk
Varenr. 12624
EAN-kode: 5764630126244
Sidste anvendelsesdatoer: 01-12-2025; 05-01-2026; 15-03-2026; 18-08-2026