HUNDENE HJÆLPER SANNE
Efter at hun i foråret 2006 fik en blodprop i hjernen - bl.a. på grund af stress - har Sanne Salomonsen taget sig rigtig god tid til at komme ovenpå igen. Men hun har ikke lukket sig inde i sin villa.
Dagligt passer hun sine to hunde, og de både trøster hende og sørger for, at hun ikke henfalder til selvmedlidenhed.
- Ork, ja, jeg har hulket ned i deres pels, når humøret har været i bund. Når man ikke har en mand, og når ens barn ikke bor hjemme mere, så opfylder hundene jo behovet for kærlighed og tryghed, og jeg kæler med dem, så pelsen bliver nærmest slidt af, siger Sanne Salomonsen i en stort opsat artikel i det seneste nummer af månedsmagasinet Vi med hund.
Se billederne af en frisk Sanne og hendes dejlige hunde i dagens udgave af SE og HØR