Hurra og tillykke: Morten fylder 38 år i dag
Hurra og tillykke: Morten fylder 38 år i dag
Det er mere end 20 år siden, at Morten Jensen og Peter Palland for første gang indtog TV-skærmen og smeltede danskerne hjerter med deres humor og urokkelige venskab.
I dag er de to blevet voksne, de er stadig bedste venner, og i dag kan den ene halvdel af makkerparret - Morten Jensen - så fejre sin 38 års fødselsdag.
På makkerparrets Facebook-side - der tæller mere end 298.000 fans! - strømmer det lige nu ind med hilsner til Morten i dagens anledning
LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt møder Morten og Peter
LÆS OGSÅ: Det blev der af Morten og Peters 'TV-far'
Første gang vi mødte de to mediedarlings var i 1991. Her var TV 2-journalisten Nick Horup ude for at lave et indslag om et handicap-idrætsstævne, hvor de dengang 14-årige venner deltog.
Morten og Peter var dog så gode foran kameraet, at Nick Horup hurtigt besluttede sig for at lave mere TV med de to venner - og det blev til dokumentaren 'Er jeg stadig gak mor?', der blev sendt i 1991. Dokumentaren blev med ét et hit, og sidenhen er fulgt flere udsendelser om makkerparrets venskab og oplevelser.
Ifølge TV 2 er programmerne med Morten og Peter nogle af kanalalens allerstørste hit, og de er blevet set af 25 millioner mennesker.
I anledning af Mortens fødselsdag har vi samlet lidt billeder af Morten og Peter, som du kan se nederst i denne artikel.
Herunder kan du også se eller gense et af de klip, som gjode Peter Palland Danmarksberømt.