Nyheder5. juli 2016

Husker du Søren fra 'Rigtige mænd'? Nu har han fået en kæreste

Det sidste stykke tid har smeden Søren ikke haft så meget tid til at træne. Den herlige gut fra DR1-programmerne 'Rigtige Mænd' har nemlig fået en kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren_holm_foto_rieck.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Da de fem "Rigtige mænd" for halvandet år siden tonede frem på DR1, fik smeden Søren - som den eneste singlefyr i programmet - utallige tilbud fra håbefulde kvinder, der alle gerne ville lave boller i karry til den gæve gyde.

Dengang slog han dog fast, at han havde det godt alene og ikke var giftemoden.

Men nu er der kommet andre boller på suppen.

Søren Holm har nemlig fået en kæreste, og han er jublende lykkelig.

- Hvor er det dog rart, selv om vægten er gået op og kondien lidt ned, så er det dælme rart og være glad for livet. Det er SÅ fedt og kunne se solen skinne, og mærke varmen helt ind i det inderste.... Troede ikke det ville kunne blive sådan igen, men har været heldig... Hun gør sgu livet lækkert. og nej, det er ikke motorcyklen, skriver Søren på sin Facebook.

Den heldige kvinde hedder Tanja, og hun har tilsyneladende samme humoristiske indstilling til livet som Søren Smed har.

I hvert fald hyggede parret sig sammen for et par uger siden med ansigtsmaling og klovnenæser.

Og når hjertet banker hurtigt, og sommerfuglene flagrer i maven, så betyder det ikke så meget, at der ikke bliver motioneret så meget.

Derfor har Søren også fået de obligatoriske "kærestekilo".

DR er i øvrigt på jagt efter fem nye "Rigtige mænd", som kan gennemføre en livsstilsændring.

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold