Husker du ”X Factor”-tvillingerne? Nu er de tilbage
Tvillingerne Mikael og René, der går under kunstnernavnet Engle For Evigt, var med i første sæson af 'X Factor' i 2008, og trods deres noget anderledes stil - eller nok nærmere på grund af den - var især Thomas Blachman meget begejstret for de to tvillinger, og han sendte dem videre i konkurrencen.
Blachman og danskerne jublede over tvillingerne - og nu er de her igen.
For selv om tvillingerne ikke gik videre i talentprogrammet, knoklede de efterfølgende videre med musikken, og de optræder også med den.
Viborg Stifts Folkeblad skriver nemlig, at tvillingerne - der lider af epilepsi og ADHD med autistiske træk - skal spille på plejehjem, til festivaller og til konfirmationer rundt om i landet, og de er også klar med deres single ”Amore”.
Viborg Stift Folkeblad skriver, at tvillingerne fra Viborg er ude med deres fjerde og femte singleudspil, som kan findes på Gatewaymusik.dk fra 1. maj.
Sådan lød det, da Danmark for første gang hørte Mikael og Rene i 'X Factor':
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube