Nyheder16. juni 2016

USA-terror: Hustruen fra helvede kunne have reddet dem alle

USA vil straffe terroristen Omars kone, Noor Zahi Salman.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/omarwife.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Ét enkelt opkald. Til FBI.

Sådan kunne Noor Salman, terroristen Omar Mateens kone, have reddet de 49 sjæle, der søndag døde i det største terrorangreb på USA siden den 11. september 2001. Hun kendte nemlig alt til sin mands skumle planer, men hun valgte at ignorere alle advarselslamper. I stedet for at ringe til myndighederne holdt hun oplysningerne for sig selv. Omar fortalte hende endda helt direkte, at han planlagde et jihad-angreb på De Forenede Stater.

Det får nu konsekvenser, erfarer CNN.

Statsanklageren vil nu bringe hende for en jury, der skal afgøre, om der kan rejses tiltale. Og hvis anklagerne holder stik og bliver hun kendt skyldig, så kan Noor få USAs allerværste dom: Døden.

OPDATERET:

Sent onsdag aften (torsdag morgen dansk tid) kan nyhedsmagasinet, The Kelly File, på Fox News fortælle, at Noor er forsvundet sporløst fra hjemmet i Florida. Det sker samtidig med, at flere eksperter sår tvivl om, hvor vidt der rent faktisk kan rejses tiltale på nuværende tidspunkt. SE og HØR følger sagen.

Det er allerede blevet afsløret, at hun var med sin mand ude at købe ammunition (mindst én gang) - og at hun hjalp ham med infiltrere den homoseksuelle natklub, Pulse. Noor ventede pænt i en bil på parkeringspladsen, mens Omar stod i baren og lod som om, at han var bøsse. Udelukkende for at recognisere lokalerne forud for sit syge blodbad.

Dermed virker det meget lidt sandsynligt, at Omar selv var skabsbøsse. Derimod virker det mere klart, at Omar i den grad hadede bøsser og elskede ISIS, og at han forsøgte at opnå anerkendelse hos islamisterne i ISIS-hovedstad, Al-Raqqah.

Omar Mateen blev dræbt af politiets skud søndag morgen i Orlando, Florida. Han blev 29 år.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner.jpg

Sponsoreret indhold