Forsvarsministeriets Auditørkorps undersøger, om ansatte i Forsvaret har brudt deres tavshedspligt i forbindelse med udtalelser i pressen.
Det siger chefen for Forsvarsministeriets Auditørkorps, Claus Risbjerg, til Berlingske.
- Jeg kan godt bekræfte, at vi er ved at undersøge, om der i forbindelse med ansatte i Forsvarets udtalelser i pressen kan være begået brud på tavshedspligten, siger Claus Risbjerg til Berlingske.
Claus Risbjerg ønsker over for avisen ikke at komme ind på, hvilke ansatte, der bliver efterforsket. Men ifølge Berlingskes oplysninger drejer det sig blandt andet om Hærens chef, Peter Boysen.
Peter Boysen har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske.
Claus Risbjerg siger ikke noget om, hvilke udtalelser i pressen, der konkret undersøges.
Ifølge Berlingske drejer det sig om udtalelser i kølvandet på historier fra DR og Jyllands-Posten vedrørende mulige problemer med gps-systemerne i nyindkøbte våbensystemer fra Elbit.
Det skyldes, at våbensystemerne er blevet leveret med civile navigations- og gps-systemer, hvilket gør dem sårbare overfor fjendtlige elektroniske forstyrrelser, der også kaldes "jamming" eller "spoofing".
Det betyder, at der er en risiko for, at våbensystemerne ikke kan ramme plet med stor præcision på en moderne kampplads.
Efter de indledende historier udtalte Peter Boysen til flere medier, at Forsvaret fra starten var klar over, at det indkøbte artillerisystem havde et civilt gps-system.
Det var derfor en del af planen, at det civile system skulle udskiftes med et militært system, sagde Boysen.
Ifølge Claus Risbjerg er det Forsvarskommandoen, som har bedt Auditørkorpset om at sætte undersøgelsen af de pågældende medarbejdere i gang, skriver Berlingske.
Indkøbet af våbensystemer fra israelske Elbit har længe været omdiskuteret.
Altinget kunne i 2023 berette, at Folketinget havde fået en forkert deadline for et våbenindkøb fra Elbit, der i virkeligheden ikke hastede.
Sagen fik daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til at fyre sin departementschef.
En advokatundersøgelse fra november 2024 konkluderer, at der blev forskelsbehandlet mellem Elbit og to andre våbenproducenter.
Ifølge advokaterne tyder meget på, at der var en skjult sammenhæng mellem aftalen med Elbit og indgåelsen af et forlig med selskabet i en anden erstatningssag.
Men de kunne ikke komme til bunds i sagen, fordi de ikke måtte afhøre vidner. Det afviste forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), da undersøgelsen blev nedsat, hvilket et flertal i Folketinget gik med til.
Men nu har en række partier samlet nok mandater til at iværksætte en forundersøgelse af sagen. Det kræver støtte fra en tredjedel af Folketingets medlemmer, mindst 60 mandater.
Det kræver et flertal at igangsætte en egentlig undersøgelse.