
Panik i DR? Hvem overtager Linas plads i ’X Factor’?

Når næste sæson af ’X Factor’ løber af stablen i begyndelsen af næste år, bliver det med en række nye ansigter. Sofie Linde bliver således ny vært på talentprogrammet efter Eva Harlou, og der skal efter alt at dømme også findes en ny dommer til at bedømme de mange håbefulde sangere.
Ifølge ugebladet HER&NU (link fjernet) har Lina Rafn nemlig valgt ”i sidste øjeblik” at afbryde forhandlingerne om næste sæson og meddelt produktionsselskabet Blu, at hun ikke vender tilbage.
- Det har ifølge oplysninger skabt decideret panik i DR, hvor ”X Factor” er underholdningsafdelingens flagskib, skriver HER&NU (link fjernet).


Her er den nye ”X Factor”-vært
Nu er spørgsmålet så, hvem der skal overtage dommerstolen efter den 38-årige sangerinde. Før har sangerinderne Pernille Rosendahl, Ida Corr og Anne Linnet været dommere, men om det bliver én af de tre, er endnu uvist.
Lina Rafn har selv været med tre gange tidligere, i henholdsvis 2008, 2009 og 2014 - alle gange sammen med Tohmas Blachman og Remee. De to vender tilbage næste år - men atlså uden Lina Rafn. Ifølge HER&NU (link fjernet)skyldes hendes exit, at hun ønsker at fokusere mere på sin egen karriere.