Nyheder7. maj 2021

I Holland trænes bier til at spore coronavirus

I Holland trænes honningbier op til et noget specielt bijob
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cewitness058354.jpg
 Foto: MEGA

Hvis det står til en gruppe hollandske forskere, så skal det snart være slut med at få stukket en podepind ned i svælget eller op i næsen.

Wageningen Universitet i Holland er man nemlig ved at træne bier til at spore coronavirus.

universitetets hjemmeside forklares det, at coronavirus, som med alle andre sygdomme, forårsager forandringer i stofskiftet, som medfører en speciel duft.

Det er denne duft, som bier, der har en yderst veludviklet duftesans, nu trænes i at opspore.

Bierne bliver udsat for en spytprøve med coronavirus, og derefter får de en belønning i form af sukkervand. Når bierne opsamler sukkervandet rækker de snablen ud.

På sigt forbinder bierne duften af coronavirus med sukkervandet, og derfor rækker de automatisk deres snabel ud. Den strakte snabel er med andre ord en positiv coronatest.

Det hollandske universitet har nu trænet 150 bier, og sammen med virksomheden BeeSense håber de nu på at udrulle testmetoden på globalt niveau.

Hele verden har nemlig adgang til bier og håbet er, at især fattigere lande kan få glæde af teknologien, da den ikke er så omkostningskrævende som det mere omfattende testsystem med PCR- og antigentests.

Sponsoreret indhold